Jobannonce: Erfaren og engageret byggesagsbehandler

Rødovre Kommune

Erfaren og engageret byggesagsbehandler

Har du lyst til at være en del af et stærkt team af byggesagsbehandlere og arbejde med både afvekslende og spændende opgaver?

En af vores kolleger har valgt at søge nye græsgange i det private erhvervsliv. Derfor søger vi en ny dygtig kollega til at løse opgaver inden for byggesagsbehandling.

Vi har fokus på at myndighedsbehandle gennem dialog og personlig kontakt tidligt i forløbet. Det giver både rådgivere og borgere en god oplevelse, når de søger om byggetilladelse. Vi arbejder også løbende på at forbedre vores løsninger og skabe flow i vores arbejdsgange.

Hos os får du ansvaret for at styre dine egne byggesager, både større og mindre bolig- og erhvervsbyggerier, fra byggetilladelse til ibrugtagning. Derudover vil du blive en del af vores lille erhvervsteam, der sammen med afdelingens erhvervskonsulent har særlig fokus på dialogen med virksomhederne.