Jobannonce: Project Engineer Trainee

BMS Heavy Cranes A/S

Project Engineer Trainee

Nørresundby

Har du ambitioner om at udvikle dine evner inden for teknisk support til salg og projekter, og har du lyst til at være en del af Skandinaviens førende virksomhed inden for tunge løfteopgaver? Så er du måske vores nye kollega. Vi tilbyder et 2 årigt trainee forløb med fokus på en teknisk supportfunktion til projektarbejde i alle sine facetter.

Vi tilbyder en selvstændig stilling, hvor du som trainee vil indgå i vores Construction-afdeling, som supporterer vores salgs- og projektorganisation samt vores teams på site rundt om i verden. Her får du indsigt i vores arbejde og en god forståelse for de spændende opgaver og udfordringer vores dygtige kollegaer står overfor, og hvad der kræves af forarbejde for udførelse af projekterne i BMS Heavy Cranes.

Som Project Engineer Trainee er dit altoverskyggende mål at skabe det bedste grundlag for udførelse af projekterne med succes for både kunden og BMS Heavy Cranes.