Jobannonce: Privatrådgiver til hovedkontoret

Ringkjøbing Landbobank

Privatrådgiver til hovedkontoret

I rollen som privatrådgiver yder du kompetent rådgivning hele vejen rundt om vores privatkunder. Du har altid lyst til at levere den bedst mulige rådgivning til kunderne. Herudover har du en god portion forretningsforståelse og evner at finde konstruktive løsninger til gavn for både kunden og banken. Du får din egen allerede eksisterende kundeportefølje, samtidig med at du opsøger nye forretninger og netværk.

Vi har to privatkundeafdelinger i Ringkøbing, hvor der p.t. er ansat 36 medarbejdere. Vi lægger vægt på tilgængelighed, hastighed i vores beslutninger samt kvalitet i arbejdet, da vi mener, at det er afgørende for den samlede kundeoplevelse.

Ringkjøbing Landbobank