Jobannonce: Dækmontør søges

Avedøre Dækservice A/S

Dækmontør søges

Hvidovre

Vil du arbejde 4 dage og have 3 dage fri? Er du god til at samarbejde, og har du erfaring med dækservice? Så tilbyder vi et fast job med god løn og fordelagtige vilkår.

Avedøre Dækservice er et dækfirma med 10 ansatte. Vi udvider i øjeblikket og søger derfor 1-2 nye medarbejdere med hænderne skruet rigtig på. Erfaring med dækarbejde er ikke et krav men er en fordel. Der vil blive sørget for grundig oplæring.

Som vores nye kollega indgår du i samarbejdet på værkstedet og får derfor forskellige opgaver, alt efter hvem der er på arbejde og hvad, der kommer ind.