Jobannonce: Servicemedarbejder & receptionist med flair for medlemsbetjening

Dansk Fjernvarme

Servicemedarbejder & receptionist med flair for medlemsbetjening

Kolding

Hos Dansk Fjernvarme arbejder vi for, at medlemmer og eksterne gæster får den bedste oplevelse, når de kontakter os via mail eller telefon, er til et fysisk møde eller på kursus i Fjernvarmens Hus i Kolding. Så kan du yde god service samt bevare overblikket i en til tider travl hverdag, er du måske vores nye kollega.

Som servicemedarbejder & receptionist hos Dansk Fjernvarme bliver du vores ansigt udadtil både i det fysiske møde med vores medlemmer og eksterne samarbejdspartnere og gennem telefonisk/skriftlig kontakt.

Du bliver en del af drifts- og serviceteamet hos Dansk Fjernvarme, og dine opgaver bliver blandt andet at betjene vores reception og forestå den praktiske forberedelse og gennemførelse af vores møder, kurser og arrangementer. Derudover kommer du til at samarbejde tæt med Kurser & Events-afdelingen om at få styr på de praktiske detaljer.