Jobannonce: Årsvikar som friskolelærer til idræt og natur/teknik m.m. pr. 1/8 2022

Balle Friskole

Årsvikar som friskolelærer til idræt og natur/teknik m.m. pr. 1/8 2022

Bredsten

Vi søger en lærer fra det kommende skoleår. Du skal kunne dække idræt på mange årgange og natur/teknik på mellemtrinnet, hvor du også vil have din primære tilknytning. Derudover har vi et stort ønske om, at du kan undervise i enten tysk på mellemtrinnet eller samfundsfag i udskolingen.

Andre fag og kompetencer kan komme i spil i forbindelse med valgfag og projekter. Du skal have lyst til at være en del af en friskole, hvor morgensang, fagdage, emneuger, lejrskoler mv. er en vigtig del af skolens liv. Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling.

Vi søger en dygtig og engageret lærer, der har linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i ovennævnte fag. Vi ønsker os en lærer, der brænder for fagene og for at give begejstringen videre til eleverne. Vi forventer, at du er imødekommende og anerkendende i din tilgang til eleverne og en tydelig klasseleder.