Jobannonce: Børnehaven Hulvej Privatskole tilbyder barselsvikariat

Hulvej privatskole S/I

Børnehaven Hulvej Privatskole tilbyder barselsvikariat

Horsens

Stillingen ønskes besat af en uddannet pædagog eller pædagogisk assistent. Stillingen er på 34 timer og med ansættelse gældende fra 15. august 2022 til og med 31. august 2023.

Vil du være en del af et dagtilbud, hvor dygtige pædagogiske assistenter, pædagoger og medhjælpere hver eneste dag brænder for at skabe optimale lærings- og trivselsmiljøer for de 3-6-årige? Vil du kunne trives i et arbejdsmiljø præget af tillid, omsorgsfulde kolleger og højt humør? Så er det dig, vi søger.

Børnehaven Hulvej Privatskole ligger tæt på Nørrestrand med gode muligheder for at eksperimentere og gå på opdagelse i naturen. Bygningen er en ældre villa i to plan, som har gennemgået en større renovering, og indvendig er der 711 m2 at boltre sig på. Udearealet byder på 3300 m2 med mindre skovområde, cykelbane, bålplads og små legemiljøer. Børnehaven er normeret til 84 børn og er opdelt på fem børnegrupper.