Jobannonce: Vi søger 1 lærer på fuld tid fra den 1. august 2022

Ringsted Privatskole

Vi søger 1 lærer på fuld tid fra den 1. august 2022

Vi tilbyder vores elever en undervisning, der bygger på en kristen grundholdning med vægt på høj faglig kvalitet, men ser det også, som en fornem opgave at være med til at udvikle positive og videbegærlige mennesker med livsmod og respekt for livet.

Vi vil gerne ansætte en person, der har interesse i at undervise vores klasser hovedsageligt på mellemtrinnet. Føler du, at dette ikke er din spidskompetence, skal det dog ikke afholde dig fra at søge stillingen. Ligeledes er der også mulighed for at starte senere end 1. august, hvis der er brug for det.