Jobannonce: Medarbejder til produktion

C.G.B. Eloxering ApS

Medarbejder til produktion

Skævinge

Vil du være en del af CGB Eloxering ApS' team? Vi er en mindre produktionsvirksomhed indenfor overfladebehandling. Vi laver eloxering, kemisk polering og indfarvning af aluminium. Uanset hvilken behandling leverer vi høj kvalitet – på et niveau blandt de bedste i verden.

Jobbet består af koordinering og deltagelse i de daglige opgaver sammen med dine 4 kolleger.

Jobbet er meget afvekslende og består bl.a. af at montere de emner, som skal behandles, kontrollere kvaliteten, pakke og afsende. På kundesiden tager du del i kundekontakt, sparring med kunden og ordremodtagelse. Herudover er der løbende en del håndværkspræget arbejde med at vedligeholde produktionsapparatet, fx fylde vand på, rengøre og udskifte sliddele.

C.G.B. Eloxering ApS