Jobannonce: Administrativ stærk HR-Koordinator til barselsvikariat

KAB
Gem
KAB

Administrativ stærk HR-Koordinator til barselsvikariat

København

Brænder du for at arbejde med en bred vifte af HR-administrative opgaver? Sætter du en ære i at yde den bedste service? Og trives du i en hverdag med afvekslende arbejdsopgaver, og hvor kollegaskabet er i top? Så er vores barselsvikariat som HR-koordinator lige noget for dig.

Du får mulighed for at arbejde med stort set alle hjørner af HR. Du bliver blandt andet ansvarlig for alle de administrative opgaver i forbindelse med rekrutteringer, ansættelser, ændringer i ansættelsesforhold, orlov og fratrædelser m.v., ligesom du skal yde lettere personalejuridisk rådgivning til ledere og medarbejdere.

Derudover skal du have en vis interesse for optimering og digitalisering af arbejdsgange og HR-systemer. Vi arbejder p.t. med systemerne EPOS HR og Emply.