Jobannonce: Social- og pædagogfaglig konsulent til Center for Social Service

Lolland Kommune

Social- og pædagogfaglig konsulent til Center for Social Service

Maribo

Brænder du for at understøtte myndighed og praksis på det socialfaglige område, og motiveres du af en travl og udfordrende hverdag - så er du måske vores nye kollega?

Vi søger en ny kollega 32-37 timer pr. uge fra den 1. september 2022, da vores nuværende konsulent går på pension.

Som konsulent i Center for Social Service får du en stilling med bred opgaveportefølje med alsidige og udfordrende opgaver med særligt fokus på myndighed, institutionsdrift og forvaltningsmæssige opgaver inden for det specialiserede socialområde.