Jobannonce: Projekt- og marketingkoordinator til vindmølleteknologisk virksomhed

Spica Technology ApS

Projekt- og marketingkoordinator til vindmølleteknologisk virksomhed

Silkeborg

Spica Technology søger en hands-on marketingkoordinator med projektleder-gen til at sikre bedst mulig synlighed på tværs af alle kanaler - helt i tråd med Spica-kulturen.

Spica Technology er en international samarbejdspartner samt underleverandør til vindmølleindustrien. Vi leverer udstyr til vindmøllestyring i de nyeste møller samt el-tekniske reservedele til møller i hele verden.

Som vores nye marketingkoordinator vil din rolle være at understøtte salgsorganisationens aktiviteter og du får ansvaret for at Spica Technology når i mål med markedsføringsmateriale til kampagner og messer. Du vil også skulle indtage rollen som projektleder når det gælder planlægning og gennemførelse af foto-og videomateriale samt brief på layout til eksterne samarbejdspartnere.