Jobannonce: Uddannelsesleder EUD - til industritekniker- og vvs-energiuddannelserne

Roskilde Tekniske Skole

Uddannelsesleder EUD - til industritekniker- og vvs-energiuddannelserne

Vi søger en leder, der kan inspirere og motivere sine lærerteams til et attraktivt og udviklende læringsmiljø, hvor høj faglighed og trivsel er i fokus.

Hvis du kan se dig selv i en hverdag med mange unge mennesker, dygtige undervisere og daglige udfordringer, så kan vi tilbyde et spændende og alsidigt job med interessante opgaver.

Dit ansvarsområde bliver introduktionsforløb, grundforløb, hovedforløb, eux og efteruddannelseskurser på industritekniker- og vvs-uddannelserne. Du får personaleansvar for 22 medarbejdere, som primært er undervisere med forskellige erhvervsrettede fagligheder inden for de to uddannelser. Underviserne arbejder i teams omkring elevernes læring. Der arbejdes løbende med videndeling og udvikling af teamsamarbejdet for at sikre eleverne tidssvarende faglighed, læring og trivsel.