Jobannonce: Specialområde Autisme søger afdelingsleder til Randers

Region Midtjylland

Specialområde Autisme søger afdelingsleder til Randers

Randers

Er du vores nye afdelingsleder i Bostøtten?

Vi vil rigtig gerne se en ansøgning fra dig, der har ledelseserfaring fra det socialfaglige område og kan lide at balancere dit lokale råderum med den overordnede retning. Du er samtidig god til at skabe de rette rammer for, at dine medarbejdere kan lykkes og trives med dét, der er deres opgave. Du har handlekraft og sans for, hvordan du skal agere, så din ledelse passer til både værdisæt og dét, der sker her og nu.

I Randers skal du lede Bostøtten Søren Møllers Gade.

Her yder vi bostøtte til borgere i eget hjem efter SEL § 85. Vi har to slags bostøtteydelser, som målretter sig to forskellige kompleksiteter, afhængig af behovet. Borgerne bor enten koncentreret i Randers, eller spredt i Midt- og Østjylland.