Jobannonce: Økonomiansvarlig

Vordingborg Gymnasium & HF

Økonomiansvarlig

Vordingborg Gymnasium & HF søger pr. 1.9.2022 en energisk og driftssikker økonomiansvarlig med lyst til at arbejde i et dynamisk miljø præget af vores daglige omgang med 630 fantastiske elever og 65 dygtige medarbejdere.

Vordingborg Gymnasium & HF er områdets gymnasium, og vi har elever fra et stort opland. Udgangspunktet for alt arbejde på skolen er, at vores elever skal blive så dygtige som overhovedet muligt. Derudover er det naturligt for skolen at samarbejde bredt i byen og området for på den måde at løfte det generelle uddannelsesniveau mest muligt.

Vi har brug for en fagligt dygtig økonomiansvarlig, der kan sit kram, og som kan udfordre os i vores måde at gøre tingene på. Du er driftssikker og samtidig parat til hele tiden at medvirke til at finde nye løsninger. Erfaring fra andre sektorer og/eller andre dele af erhvervslivet er bestemt også i orden.