Jobannonce: Fondsrådgiver til VILLUM FONDENs område ”Børn, Unge og Science”

VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN

Fondsrådgiver til VILLUM FONDENs område ”Børn, Unge og Science”

Søborg

Vi søger en kollega til at rådgive ansøgere og bevillingsmodtagere, skabe gode processer for projekthåndtering og gennemføre videndelingsaktiviteter.

Vi søger en fondsrådgiver, som især skal arbejde på tværs med at udvikle gode administrative processer og sikre en god dialog med projekter og andre interessenter:

  • Du skal arbejde med rådgivning og opfølgning af bevilgede projekter, herunder udbetalinger, dialog om projekttilpasninger, statusrapporter, projektregnskaber mv. Og du er den, der skaber overblikket over, hvordan det går med vores projekter.
  • Du er vores tovholder i forhold til bestyrelse og faglig komité, og sammen med programdirektøren planlægger du møder og udarbejder materiale og notater.
  • Sammen med dine kolleger skal du planlægge og gennemføre videndelingskonferencer, inspirationsseminarer m.m.
VILLUM FONDEN OG VELUX FONDEN