Jobannonce: Teamleder til IT-afdeling

Djurslands Bank

Teamleder til IT-afdeling

Grenaa og Hornslet

Har du lyst til at stå i spidsen for vores IT-afdeling med seks dygtige og erfarne medarbejdere? Vil du være en del af succesen hos en stærk og veldreven lokalbank?

Vi søger en dygtig IT-teamleder, der får ansvaret for bankens IT-afdeling, som p.t. består af 6 dedikerede kolleger. Et spændende og udviklende job, hvor du sammen med teamet skaber effektive og it-understøttede processer til hele banken.

Djurslands Banks IT leveres af Bankdata, som er vores vigtigste outsourcing-partner på IT-området. Bankdata er et af Danmarks største IT-huse indenfor finansområdet med 750 medarbejdere.

I bankens IT-afdeling opsætter, igangsætter og supporterer vi i samarbejde med Bankdata de leverancer, vi får fra dem. Et af dine væsentlige ansvarsområder er derfor også at sikre en god lancering og implementering af IT-leverancerne samt at have indsigt i anvendelsen af data via Business Intelligence.

Djurslands Bank