Jobannonce: Controller med fokus på BI

Energi Viborg

Controller med fokus på BI

Vil du være med holdet, når Energi Viborg skifter nyt økonomisystem? Har du lyst til at udvikle og vedligeholde rapporteringer? Så kan det være dig, vi mangler til en ledig stilling som controller.

Efter sommerferien påbegynder vi udskiftningen af vores økonomisystem, men vi mangler dig med lysten og evnen til at få vores rapporteringer udviklet og vedligeholdt.

Rapportering til både ledelse og medarbejdere bliver et omdrejningspunkt i opsætningen af det nye system, så det er vigtigt for os at have én med de rette kompetencer, der kan bidrage til en succesfuld implementering og efterfølgende videreudvikling af vores rapporteringer.