Jobannonce: Vil du arbejde med digital transformation og data analytics?

Gem
Deloitte

Vil du arbejde med digital transformation og data analytics?

København

Er du revisor og drømmer du om en spændende karriere inden for digital transformation og data analytics? Så er det dig, vi søger til vores Audit Analytics & Business Intelligence-afdeling, hvor vi er ved at udvide vores eksisterende team med fokus på at optimere og effektivisere vores implementering og brug af dataanalyseværktøjer i revisionen.

Vi er et selvstændigt team, som supporterer hele Audit & Assurance i Deloitte med at nå vores fælles mål om at udbrede en af de vigtigste elementer i fremtidens måde at revidere på - nemlig den datadrevne revision. Hos os vil du få en dynamisk hverdag med mulighed for at opbygge unikke tekniske kompetencer, ligesom du vil få en masse ansvar og blive en vigtig brik i leverancen til vores allerstørste revisionskunder.