Jobannonce: Søstjerneskolen oplever stor efterspørgsel, og derfor søger vi en ny engageret og dygtig lærer, der brænder for relationsarbejde og elevernes læring

Den Selvejende Institution Søstjerneskolen

Søstjerneskolen oplever stor efterspørgsel, og derfor søger vi en ny engageret og dygtig lærer, der brænder for relationsarbejde og elevernes læring

København

Søstjerneskolen er en selvejende- og non-profit organisation, der modtager børn med behov for et yderst specialiseret skole- og dagbehandlingstilbud. Målgruppen på Søstjerneskolen er normalt/ højtbegavede børn og unge 6-18 år med særlige udfordringer; såsom autismespektrumforstyrrelser, angst, OCD, depression, isolationsproblematikker, skolefravær, spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd, ADHD eller andre psykiatriske vanskeligheder.

På Søstjerneskolen får eleverne, trods deres komplekse udfordringer og massive belastningsreaktioner, en mulighed for igen at kunne gå i skole.

Føler du dig tilpas i et både krævende, men også givende og meningsfuldt arbejde, er du måske vores nye lærer.