Jobannonce: Pædagogisk assistent til børnehaven Tryllefløjten

Lolland Kommune

Pædagogisk assistent til børnehaven Tryllefløjten

Søllested

Brænder du for arbejdet med børn og for at give børn de bedste muligheder for at udvikle sig? Kan du skabe tryghed og være tydelig? Kan du lide at lege og vil du støtte børnene i det sociale samspil, så børnenes nysgerrighed på verden og hinanden vokser? Har du lyst til at bidrage til et stærkt og aktivt arbejdsfællesskab?

Børnehaven er opdelt i tre stuer med en stue for de yngste børnehavebørn og to stuer med både mellemgruppe børn og kommende skolebørn. Der er i alt ca. 60 børn og otte skønne kollegaer i Tryllefløjten.

Vores pædagogiske grundlag er, at vi møder børnene anerkendende og med positive forventninger. Vi skaber de bedst mulige betingelser for en positiv udvikling og læring i børnehaven og i samarbejde med hjemmet.