Jobannonce: Sort profil til fremtidens grønne varmeproduktion

DIN Forsyning

Sort profil til fremtidens grønne varmeproduktion

Esbjerg

Er du uddannet smed, mekaniker eller med lignende sort baggrund? Har du erfaring med procesanlæg fra fx kraftvarme, offshore eller måske endda fjernvarme? Og vil du være med til at sikre grøn fjernvarme til vores kunder i Varde og Esbjerg?

Så er du måske vores nye driftsmontør til Varmeproduktion.

Hos DIN Forsyning er der for alvor fart på fjernvarmeområdet. Vores fjernvarme består i dag primært af varme fra affaldsforbrændingen Energnist og det kulfyrede Esbjergværk samt en lille del fra vores spids- og reservelastcentraler. Når Ørsted i april 2023 lukker Esbjergværket, skal vi være klar med et alternativ, så vores kunder fortsat har varme. Derfor er vi ved at bygge en grøn anlægskombination på Esbjerg Havn bestående af fliskedler, et varmepumpeanlæg baseret på havvand samt en elkedel.

Som driftsmontør bliver du en del af et team, der skal sætte de nye anlæg i drift og sørge for, de kører, som de skal.

DIN Forsyning