Jobannonce: Slibetekniker søges til moderne sliberi

Gem
Junget A/S

Slibetekniker søges til moderne sliberi

Hinnerup

Leder du efter et job med gode udfordringer, frihed under ansvar og fleksible arbejdstider, så læs med her.

Vi har netop indkøbt 2 nye fuldautomatiske CNC-maskiner med robot til klingeslibning og søger en kollega til at betjene disse. Junget tilbyder et job i en virksomhed, som er inde i en rivende udvikling med travle hverdage og nye tiltag.

Vi søger en slibetekniker, som har en god teknisk forståelse, fokus på kvalitet og gode samarbejdsevner. Vejen til dette job kan være meget forskellig. Vi forestiller os, at du har en baggrund som maskinsnedker, CNC-operatør eller anden erfaring fra træindustrien. Det vigtigste er dog, at du har lyst til at lære nyt, er grundig og ved noget om savklinger.

Som person er du imødekommende, fleksibel og en god teamplayer. Du er selvkørende og åben for at give kollegaerne en ekstra hånd, når der er behov for det.