Jobannonce: Socialfaglig medarbejder

Fonden Ulvskov

Socialfaglig medarbejder

Odder

Ulvskov er et socialpædagogisk opholdssted (§66) ved Odder, syd for Århus.

Ulvskov er aktuelt godkendt til 7 unge i alderen 14-18 (18-23), der har været udsat for kontinuerlige svigt i de tidlige barndomsår, hvilket kommer til udtryk ved problematikker som eksempelvis tilknytningsforstyrrelse, angst, ADHD, spiseforstyrrelse og lettere selvskadende adfærd. Fælles for de unge er, at de har behov for støtte, forståelse og afklaring af eventuelle følelsesmæssige og sociale problemer, samt hjælp til en mere positiv udvikling.

På Ulvskov vil du blive en del af et team der besidder en høj grad af faglighed, solid erfaring og ikke mindst et fantastisk humør og engagement. Sammen med en kollega vil du blive kontaktperson for 2 unge, og vil indgå i udarbejdelse af udviklingsplaner, statusrapporter samt opfølgende møder med myndighed, der danner baggrund for støtten og samarbejdet med den enkelte unge og deres pårørende.