Jobannonce: Socialfaglig Konsulent

Muskelsvindfonden

Socialfaglig Konsulent

Aarhus eller Høje Taastrup

Bliver du oprigtigt indigneret, men evner at holde hovedet koldt, når mennesker bliver uretfærdigt og nogle gange ulovligt behandlet i den kommunale sagsbehandling? Har du de faglige kompetencer til at sætte dig ind i komplicerede sager og forstå Servicelovens paragraffer, så du kan udarbejde ankesager og argumentere troværdigt for en løsning? Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med muskelsvind og deres pårørende? Så er du måske vores nye kollega i den politiske afdeling.

Den nye stilling som socialfaglig konsulent er en del af Muskelsvindfondens politiske afdeling. Udover at stå i spidsen for foreningens politiske interessevaretagelse hjælper og assisterer afdelingen også medlemmer med at opnå den støtte, kompensation og hjælp, som de har krav på ifølge den gældende lovgivning i konkrete sager.