Jobannonce: Digital grafiker (barselsvikariat med mulighed for fastansættelse)

Top-Line Møbelproduktion Møldrup A/S

Digital grafiker (barselsvikariat med mulighed for fastansættelse)

Hos Top-Line A/S laver vi skræddersyede kvalitetsmøbler til fornuftige priser – altid med respekt for vores omgivelser. Vi har kunder i det meste af verden og travlt med at hjælpe dem med inspirerende marketingmateriale.

Derfor mangler vi dig, der kan opretholde vores digitale fremtoning med godt grafisk design. I første omgang som barselsvikar, men med mulighed for fastansættelse.

Du vil arbejde sammen med dine tre kolleger i marketing og vil i det daglige referere til den grafiske designer. I samarbejde med marketing skal du servicere vores sælgere med forskellige grafiske løsninger – flest digitale, men også trykte materialer.

I løbet af din arbejdsdag vil du fx:

  • Vedligeholde vores fire websites med inspirerende fotos via Joomla
  • Arkivere, redigere og farvekorrigere fotos
  • Opsætte grafisk materiale som fx brochurer og produktkort