Jobannonce: Speditør med stort kundeservice-gen

Schenker A/S

Speditør med stort kundeservice-gen

Fredericia

Vil du have arbejdsplads i en moderne ny kontorbygning? Kan du levere kundeservice i topklasse, og vil du have Europas største og stærkeste landtransport-netværk i ryggen? Brænder du for at levere exceptionel service til kunderne og få lov til at bruge og udvikle dine kompetencer? Så bliv en del af DB Schenker-teamet i Taulov.

Du vil hovedsageligt arbejde med vores danske kunder, hvor du vil få del i ansvaret omkring vores storkunder. Du laver daglige opfølgninger på sendinger og afvigelser i Schenker-netværket og følger proaktivt op på forsendelser for at sikre, at levering sker rettidigt og naturligvis med uskadt gods.

Optimalt er du uddannet indenfor transport- og logistik-branchen som speditør og har nogle års erfaring. Men du kan også have en anden baggrund inden for kontor og administration. Det vigtigste er, at du kan levere en super kundeservice og brænder for at yde den til dine kunder.

Schenker A/S