Jobannonce: To meteorologer til betjening af forsvaret

Danmarks Meteorologiske Institut

To meteorologer til betjening af forsvaret

Karup
Vil du være med til at udarbejde vejudsigter og varsler til Forsvaret, og afholde meteorologiske briefinger til forsvarets piloter som forberedelse til de daglige operationer? Så er du måske én af vores nye meteorologer?

På DMI løfter vi i afdelingen Operation opgaven med understøttelse af civil og militær flyvning, varsling af vejr i Rigsfællesskabet, varsling af is i Grønlandske farvande og bistår i den nationale operative stab ved farligt vejr.

Lige nu har vi to ledige stillinger som meteorolog i den sektion, der døgnet rundt servicerer Forsvaret - og især Forsvarets flyvninger - med meteorologiske data.

Arbejdet er både afvekslende, udfordrende og kreativt med højt til loftet og plads til den enkelte.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • vejrudsigter og varsler til militært formål
  • vejrudsigter og varsler til luftfarten
  • briefinger af piloter og operationsstab