Jobannonce: Teamleder

LOHFF søger for Gentofte Gladsaxe Fjernvarme I/S
Gem
LOHFF

Teamleder

Udvidelsen af fjernvarmenettet betyder en forventet fordobling af kundeantallet i GGF. Det stiller store krav til driftsorganisationen, fordi vi ikke kun varetager varmedistribution, men også ejer og servicerer en stadig større mængde units ude hos kunderne.

Den store kundetilgang betyder også nye spændende udviklingsopgaver inden for både kundebetjening og varmedistribution. Det vil kræve strategisk og ledelsesmæssigt overblik samt indsigt i den daglige drift.
Du vil også få mulighed for at præge udviklingen af nye varmeløsninger (f.eks. shuntløsninger og lavtemperaturområder, elkedler, varmelagring, fjernkøling, geotermi, overskudsvarme), der også er på dagsordenen både i kommunerne, hos CTR og i andre samarbejdsfora.

Du bliver ansvarlig for drift og vedligehold på Central Kommunernes Transmissionsselskab (CTR) vekslerstationer, spidslastanlæg, transmissionsledninger ca. 12 km og 5 kamre i Gentofte og Gladsaxe kommuner.