Jobannonce: Supportmedarbejder til kundeservice

TimeMap ApS

Supportmedarbejder til kundeservice

Espergærde

TimeMap er i positiv udvikling. Lige nu er vi et team på 6 ansatte, hvor der til tider er ret travlt. Derfor søger vi en serviceminded supportmedarbejder til vores team i Espergærde. TimeMap er et webbaseret tidsregistreringssystem, der også har funktioner til løn, vagtplan, projekter mm.

Vi søger en udadvendt og serviceorienteret medarbejder med flair for IT-systemer til at yde kundesupport via telefon, mail og chat.

Du behøver ikke have viden om tidsregistrering og lønberegning, men du skal have arbejdet med IT-systemer og ikke være bange for at sætte dig ind i nye og til tider komplicerede opsætninger.

Vi kan tilbyde en fuldtidsstilling til 37 timer pr. uge – eller en deltidsstilling på mellem 30-37 timer. Et job med gode arbejdsvilkår, gode kollegaer og fleksibilitet.