Jobannonce: Passioneret Indkøber til flise-kategorien

Scandinova A/S

Passioneret Indkøber til flise-kategorien

Søborg

Hos Scandinova er vi et dedikeret team på 50 medarbejdere, som leverer gulvløsninger indenfor f.eks. trægulve, belægninger og fliser af højeste kvalitet.

Vores mål er at opbygge et stærkt indkøbsteam, og du bliver en del af denne meget spændende proces, hvor du får ansvar for bl.a. flise-kategorien. Du bliver en del af en nyere afdeling, der samler indkøb, logistik, marketing og kategori for bedst muligt at kunne servicere vores kunder og sikre det bedste sortiment i markedet.

Dine primære arbejds- og ansvarsområder bliver, sammen med vores øvrige indkøbsteam, at sikre, at vi har de rigtige varer på lager i de rigtige mængder, og til de rigtige priser. Du får egne leverandører og får her ansvaret for alt fra indkøbsplanlægning til opfølgning på diverse nøgletal. Den daglige kontakt er primært med leverandører, Salg, Lagerchefen samt vores eksterne lager i Greve.