Jobannonce: Kategorichef indenfor biologi og bioteknologi i en markedsledende virksomhed

Frederiksen Scientific A/S

Kategorichef indenfor biologi og bioteknologi i en markedsledende virksomhed

Ølgod

Tag del i en spændende rejse for en nichevirksomhed med unikke produkter, der har anvendelse i den naturvidenskabelige undervisning. Varetag en nøglerolle hos Frederiksen Scientific A/S gennem ansvaret for produktkategoriens sortiment og undervisningsmaterialer samt for det faglige indhold i biologi og bioteknologi.

Du får ansvaret for at udvikle og sammensætte det bedste sortiment indenfor produktkategorien biologi og bioteknologi. Det vil sige at sikre en kontinuert sortimentsudvikling og fremdrift i vækstplanerne indenfor kategorien, bl.a. mikroskoper, anatomiske modeller, mikrobiologi, ekskursionsudstyr o.lign. Kunderne er primært skoler, gymnasier, universiteter, samt laboratorier og virksomheder både i Danmark og internationalt.