Jobannonce: Studentermedhjælper

Joint Action Analytics A/S

Studentermedhjælper

Aarhus

Vil du være med til at udvikle den offentlige sektor? Joint Action er i kraftig vækst og søger derfor en studentermedhjælper, der skal assistere med det daglige arbejde omkring videoproduktion, markedsføring og vedligeholdelse af IT.

I jobbet kan du forvente, at:

  • blive en del af et mindre og dynamisk team med kontor i Aarhus C
  • få store muligheder for at tage ansvar og sætte præg på din egen rolle
  • arbejde med marketing, herunder SoMe, e-mail marketing og Wordpress
  • arbejde med videoredigering og online undervisningsmateriale

Du ansættes til ca. 10-15 timer om ugen som timelønnet studentermedhjælper. Det forventes, at du kan arbejde en eller to dage om ugen efter aftale. Vi er fleksible i forbindelse med ferie og eksamensperioder, og vi forventer, at du også er det i perioder med større arbejdsbelastning.