Jobannonce: Produktionsleder med fokus på personaleledelse og produktionsoptimering

Cook Medical

Produktionsleder med fokus på personaleledelse og produktionsoptimering

Bjæverskov

I Cook Medical har vi forrygende travlt og vi leder derfor efter en erfaren og datadreven produktionsleder med de menneskelige værdier i orden, til at styrke vores produktion.

Trives du med ansvar og udfordringer i hverdagen, og kan du se dig selv blive en del af en kultur hvor den enkelte medarbejder anses som virksomhedens absolut største og vigtigste ressource, så er denne stilling måske noget for dig.

Du bliver en del af et velfungerende lederteam der til sammen dækker både produktion og kvalitetskontrol i samme produktionsområde. Teamet arbejder efter fælles mål og succeskriterier, og bidrager med sparring og vidensdeling til den fortsatte udvikling af produktionen hos Cook Medical. Vi er altid interesserede i at udvikle og optimere vores produktion, og til dette arbejder vi med f.eks. LEAN, tavlestrukturer og data assessment.

Cook Medical