Jobannonce: Salgskonsulent

G. Funder A/S

Salgskonsulent

Har du salgsevnerne? Og vil ind og arbejde med markedets bredeste produktsortiment? Så søger G. Funder A/S en salgskonsulent til Sjælland.

I stillingen som salgskonsulent får du muligheden for at gå ind i et spændende og krævende job, hvor du får frihed under ansvar, mange forskellige typer salgsopgaver, og du indgår som en del af et eksternt salgsteam på 6 personer. Du har ansvar for eget salgsdistrikt med egne kunder, samt ansvar for at tage dig af, at servicere, de landsdækkende kædekunders butikker på Sjælland.

Du får en praktisk rolle, hvor du møder nye mennesker hver dag og hele tiden kan se, at du gør en forskel.

Hovedvægten af jobbet består i, at du sørger for, at det vi aftaler med kædernes hovedkontorer, sker. Så du følger op på vores kampagner, du øger vores tilstedeværelse i butikkerne, og du iværksætter nye, lokale kampagner med butikschefer.