Jobannonce: Aftenvagt, social- og sundhedsassistent med interesse for rehabilitering

Hørsholm Kommune

Aftenvagt, social- og sundhedsassistent med interesse for rehabilitering

Vi søger en aftenvagt, der har lyst til at arbejde 30 timer ugentligt i 5-2 med vagt onsdag-torsdag og weekendvagt i lige uger.

Kom og bliv en del af vores stærke team af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt en udviklingssygeplejerske, der er fast tilknyttet de Midlertidige Pladser. På de Midlertidige Pladser er vi fælles om sundhed og livskvalitet, et højt fagligt niveau og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang og har dagligt samarbejde om borgerens forløb med husets fysio- og ergoterapeuter samt visitationen og udlånshjælpemidler. Du bliver en del af et hus, hvor alle dage er forskellige, og hvor du får lov til at udvikle mange faglige kompetencer.