Jobannonce: Jurister søges til Færdselsstyrelsen i hele landet

Færdselsstyrelsen

Jurister søges til Færdselsstyrelsen i hele landet

Færdselsstyrelsen søger et antal jurister i forbindelse med udvidelse af vores opgaver med udførelse af tilsyns- og kontrolopgaver på vejtransportområdet som følge af EU's Vejpakke.

D. 1. oktober 2021 har vi overtaget en ny stor opgave på kørekortområdet og takografkortområdet, som mere end tredobler vores organisation. Vi står med andre ord over for en periode med store og ambitiøse mål på færdselsområdet.

Vi har fokus på kontinuerlig optimering af sagsgange og IT-understøttelse, så vi har den bedste understøttelse af vores opgaveløsning. Vi mangler både nyuddannede jurister og kollegaer med solide juridiske kompetencer inden for departementsbetjening, udviklingsopgaver samt implementeringsopgaver, som kan hjælpe med at sikre, at Færdselsstyrelsen kommer sikkert i mål.

Færdselsstyrelsen