Jobannonce: Socialrådgiver til fast stilling i Familiesektionen

Skive Kommune

Socialrådgiver til fast stilling i Familiesektionen

Vi søger en socialrådgiver med en bred socialfaglig erfaring fra Børne- og familieområdet til en flyvende funktion i vores afdeling.

Vi er en afdeling med fokus på udvikling af fag og metoder og vi arbejder hele tid på at styrke myndighedsarbejdet og det gode samarbejde med borgeren – vi har netop fået godkendt en fast opnormering for at sikre denne udvikling og gode arbejdsvilkår.

Formålet er at understøtte opgaveløsningen bredt i afdelingen i form af opgaver som børnefaglige undersøgelser, opfølgning og revidering af handleplaner samt behandling af ansøgninger om og opfølgninger på handicapkompenserende ydelser.