Jobannonce: Kørende sælgere på Sjælland til Key-box

Gem
Key-Box

Kørende sælgere på Sjælland til Key-box

Vil du være med fra starten og være med til at udvikle en ny virksomhed? Vi søger sælgere, der kan udbrede vores app-løsning til byggepladser på Sjælland. Vi er nystartede! Så hele markedet ligger åbent.

Du kan selvfølgelig sælge og har resultater, der understøtter dette. Du er heller ikke bleg for at skabe og planlægge din egen hverdag, lige fra at udarbejde en brochure til at indsamle erfaringer og gode ideer fra kunderne.

Du skal være klar til at kontakte virksomheder samt relevante personer hos kunderne uden at være introduceret. Du elsker at være på landevejen og at skabe dit eget job! Når du ikke er på landevejen, arbejder du hjemmefra! Hvis du er god til SoMe, vil det være en gave for os!

Det team, som du kommer til at indgå i, vil bestå af de to ejere samt en marketing- og salgssupporter – så der er rig mulighed for at udvikle sig og være en aktiv person i virksomheden.