Jobannonce: Ekstern salgskonsulent søges

Ottensten A/S

Ekstern salgskonsulent søges

Vi søger en kollega til Sydjylland & Fyn, der motiveres af at udvikle eget salgsdistrikt.

Vi er en virksomhed som forhandler maskiner og befæstelse, herunder klammer, søm, dykkere m.m til b.la. træindustrien og byggebranchen. Vi forhandler et bredt program af trykluftværktøj, skruesystemer, el-værktøj og industrielle kompressorer.

Du skal være med til at udvikle distriktet og opfylde dine salgsbudgetter. Du skal opsøge nye kunder, samt udvikle og fastholde de eksisterende.

Du kommer fra en lignende stilling, evt. fra byggemarked eller trælast, eller du har en baggrund som håndværker og ønsker at prøve kræfter med salg. Du bor centralt i distriktet og kører som udgangspunkt dagligt ud fra din hjemmeadresse, hvor du planlægger og udfører dine kundebesøg.