Jobannonce: Produktionschef til Fertin Pharmas nathold i pharma-produktionen i Vejle

Guldbrandsen & Lythje ApS søger for Fertin Pharma
Gem
Guldbrandsen & Lythje ApS

Produktionschef til Fertin Pharmas nathold i pharma-produktionen i Vejle

Få ledelsesansvar i en virksomhed med lang medarbejderanciennitet og fokus på udvikling, motivation og fastholdelse. Vi giver dig frihed under ansvar til at sikre stabil drift og kvalitet i vores pakkeri og produktionsprocesser. I Fertin Pharma skaber vi sammen et højt sikkerhedsniveau, høj trivsel og performance.

Fertin Pharma søger en produktionschef, der kan løfte ansvaret for vores produkter i pharma-produktionen, fra de kommer ind på fabrikken, til de distribueres. Produktionsområdet består i dag af 40 medarbejdere, der arbejder i henholdsvis pakkeri og produktion.

Som leder står du i spidsen for at sikre trivsel og motivation blandt dine medarbejdere. Størstedelen af din tid befinder du dig på fabriksgulvet, hvor du leder dine nærmeste medarbejdere i forhold til sikkerhed, kvalitet, levering, omkostninger og trivsel.