Jobannonce: Kreditchef

BRODAL Search & Selection søger for MERKUR ANDELSKASSE
Gem
BRODAL Search & Selection

Kreditchef

Aalborg

Har du lyst til at bidrage til, at Danmarks mest ambitiøse, bæredygtige og socialt ansvarlige pengeinstitut bliver endnu bedre? Kan du inspirere, delegere og formidle din viden på en konstruktiv måde, så dine kollegaer og kunde-rådgiverne ser dig som en naturlig sparringspartner? Så venter der dig et job hos Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, hvor bæredygtighed og social ansvarlighed er bærende elementer i alt, hvad vi gør.

Du bliver leder af kreditafdelingen, som har ansvaret for alle bevillinger, regnskabsanalyse, inkasso og medarbejderbank.

Som kreditchef bliver du ansvarlig for kvaliteten af kreditafdelingens arbejde og skal sikre at de kreditpolitiske retningslinjer er forankret i organisationen. Ansvaret omfatter også kredit-controlling herunder at videreudvikle effektive kontrolsystemer, som på en enkel og smidig måde giver informationer om, at retningslinjerne er overholdt.