Jobannonce: Smilende studerende til reception

European Sperm Bank

Smilende studerende til reception

Aalborg

Hos European Sperm Bank hjælper vi barnløse over hele verden med at få deres ønskebørn. På det grundlag har vi skabt en international vækstvirksomhed med salg til hele verden.

Med et stigende antal donorer har vi fået ekstra travlt – og søger derfor nye studerende til vores reception i Aalborg, hvor dine primære opgaver består i at checke vores donorer ind, modtage donationen og forberede forsendelsen til vores laboratorie i Århus.

Derudover besvarer du kundehenvendelser via telefonen, håndterer online betalinger og sørger for at kontoret altid er pænt og præsentabelt. Endeligt sikrer du også, at relevante informationer sendes til donorkoordinatorerne.