Jobannonce: Erfaren indkøbsassistent

A. Winther A/S

Erfaren indkøbsassistent

Grundet længere tids vækst søger vi nu en erfaren indkøbsassistent, der både vil skulle arbejde med indkøb af komponenter til vores egen produktion af køretøjer samt varer, der sælges til både børneinstitutions- og cykelbranchen.

De primære arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:

  • Daglig leverandørkontakt til udvalgte danske og udenlandske leverandører
  • Disponering af udvalgte varer til lager og produktion
  • Opfølgning på leverancer og sikre rettidige leveringer i samarbejde med speditører
  • Månedsrapportering på råvarer mv.

Som person er du initiativrig og selvstændig. Du er god til at opbygge gode (og langvarige) relationer til leverandører og også internt i organisationen. Du er struktureret, samtidig med at du har et øje for detaljen.