Jobannonce: Kommerciel chef

Lokaltog A/S

Kommerciel chef

Ringsted

Lokaltog er i gang med en spændende udviklingsproces, og i den forbindelse søger vi en kommerciel chef.

Du skal understøtte den til enhver tid overordnede virksomheds strategi, med primært fokus på kommerciel udvikling, drift af kundevendte aktiviteter og kundestrategi. Du skal sikre at vi lever op til vores kontraktmål i forhold til kundetilfredshed og kundevækst.

Du vil i direkte reference til den administrative direktør, få personaleansvar for en afdeling med en kundechef, en administrativ medarbejder samt 5 salgssteder (decentralt i region Hovedstaden) med 7 medarbejdere.

Som det vigtigste skal du arbejde med kundeoplevelsen i Lokaltog, og du vil i samarbejde med DOT/Movia arbejde med udviklingen for vores kunder og hele kunderejsen, lige som du skal sikre det gode samarbejde med kommuner, uddannelsessteder og andre samarbejdsrelationer. Du får ligeledes det overordnende ansvar for kundehenvendelser herunder henvendelser vedr. kontrolafgifter.

Lokaltog A/S