Jobannonce: Afvikler søges til Københavns hurtigst voksende event venue

Langelinie Pavillonen

Afvikler søges til Københavns hurtigst voksende event venue

Har du lyst til at afvikle private og erhvervsarrangementer for danske såvel som internationale kunder? Vi har travlt hos Langelinie Pavillonen, og derfor søger vi endnu en kollega, som vil være med på holdet hos Københavns hurtigst voksende event venue.

Du får det overordnede ansvar for afviklingen af vores middagsselskaber og arrangementer, som strækker sig over bryllupper og fester til store firmaselskaber og konferencer med alt fra 30 til 1000 gæster.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37,5 timer om ugen, og du skal være forberedt på, at der vil forekomme arbejde på skæve tidspunkter af døgnet, i weekender og på helligdage.