Jobannonce: Rusmiddelkonsulent til Rusmiddelscenter Lollands Nakskov-afdelingen

Lolland Kommune

Rusmiddelkonsulent til Rusmiddelscenter Lollands Nakskov-afdelingen

Vil du gøre en forskel for borgere i Lolland Kommune med rusmiddelproblematiker og deres pårørende? Er du socialfaglig uddannet, og har du erfaring med terapeutiske samtaler?

Du bliver en del af Rusmiddelcenter Lolland, som tilbyder både stof- og alkoholbehandling. Som rusmiddelkonsulent arbejder du helhedsorienteret og tværfagligt ud fra motiverende samtaler med den enkelte borger eller i gruppebehandling.

Du vil opleve at være den primære person både i forhold til borgeren og samarbejdspartnere. Du arbejder tæt med øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere. Du refererer til en teamleder, som har ansvaret for den daglige ledelse på rusmiddelcenteret. Den socialfaglige behandling varetager konsulenterne, mens den medicinske behandling primært varetages af vores sundhedsfaglige personale under vores lægekonsulents vejledning.