Jobannonce: Sygeplejerske til Danmarks største hudklinik

Hudlægecenter Nord

Sygeplejerske til Danmarks største hudklinik

Aalborg

Hvis du har lyst til et varieret arbejde i fællesskab med 9 kollegaer (sekretærer og plejepersonale) og 5 hudlæger heraf 3 ejere, er du måske vores kommende medarbejder. Arbejdstiden vil være 30 timer om ugen.

Plejegruppen består af 6 medarbejdere, der arbejder med en blanding af selvstændige konsultationer med behandlinger, kontroller, vejledninger, behandlingsjusteringer og assistance til operative procedurer med lægerne.

Vi forventer ikke, at du har sygeplejefaglig dermatologisk erfaring, men skal selvfølgelig have lyst til at lære nyt med mange patientkontakter og blive en del af et team i en travl klinik med et godt arbejdsmiljø, der vedvarende har ambitioner om at være frontløbere i udviklingen.