Jobannonce: Konstruktør med kendskab til Inventor og Vault

Serman & Tipsmark A/S

Konstruktør med kendskab til Inventor og Vault

Brænder du for at arbejde med avancerede mekaniske og hydrauliske løsninger, og kan du bidrage til fortsat vækst af Serman og Tipsmarks førende position inden for hydrauliske løsninger? Så er det måske dig, vi søger!

Vi søger en kollega, der sammen med vores øvrige team får ansvaret for design og udfærdigelse af vores mekaniske løsninger. Du skal arbejde tæt sammen med dine kollegaer i teknisk afdeling og være bindeled til vores værksted – så du får mulighed for at følge produktet fra tegning til færdig løsning.

Vi lægger vægt på høj faglighed, men vægter også grundighed, en positiv indstilling, et godt drive samt lysten og evnen til hurtigt at sætte sig ind i nye problemstillinger højt. Du kan forvente en dynamisk hverdag med høj faglig sparring i en spændende og fremtidsorienteret virksomhed, hvor du vil indgå i et engageret og stabilt team og referere til vores Tekniske Chef.