Jobannonce: Account manager med stor kundeforståelse

Fleggaard Leasing

Account manager med stor kundeforståelse

Padborg

Som vores nye Account manager bliver din opgave at videreudvikle din egen kundeportefølje, sikre den i forvejen høje kundetilfredshed samtidig med, at du afsøger markedet for nye potentielle kunder.

Der er tale om en stilling, hvor drift og kommerciel kundeudvikling er de ord som bedst beskriver vejen til succes. Kundernes fokus er seriøs rådgivning og konkurrencedygtige priser og her er Fleggaard Leasings knowhow og markedsposition afgørende parametre.

Du bliver en del af en stærk og innovativ forretningskultur, hvor du sammen med talentfulde og engagerede kollegaer får mulighed for at sætte dagsordenen på markedet for leasing af køretøjer i Danmark. Derudover tilbyder vi faglig og personlig udvikling på tværs af mange forskellige juridiske og kommercielle områder, ligesom der er mulighed for i høj grad at præge dine arbejdsopgaver.